psykomotorisk terapeut dap & sundhedscoach
20 års erfaring i undervisning af børn og voksne i legemsundervisning. Jeg har stor erfaring i behandling i erhvervslivet, og har i mange år undervist på aftenskolen. Min egen store interesse for bevægelse og gymnastik ligger til grund for min uddannelse og passion for området.
Uddannelse:
1999 Afspændingspædagog, Seminarium for Afspændingspædagogik, Ellen Margrethe Marquart Eftf., København
2009 Kostuddannelse på Proacademy, Albertlund
2011 Gym Fit Instruktør, Danmarks Gymnastik Forbund
Min filosofi – og hvordan jeg arbejder
For mig er det vigtigt kroppen bliver gennemarbejdet hver gang fra top til tå, fra inderste til yderste. Jeg arbejder med kropsholdning, hvilket betyder at vi i øvelserne prøver at holde kroppen i sin rette holdning, i forhold til hvad øvelsen har til hensigt. Sådan at vi bliver stærkere og mere bevidste om hvordan vi arbejder i hverdagen. Jeg veksler på programmerne fra gang til gang, da det også er meningen at hjernen skal være en aktiv medspiller.
Det er vigtigt for mig, at få det enkelte individ gjort bevidst om kroppen og ud fra det lytte til den og finde ind til det kroppen har behov for. Bevæge fra et sted fra til et andet, også selv om processen kan være snoet.
Funktionel træning
Her arbejdes med musik og øvelserne laves i takt til musikken. Nogle gange har vi meget forskellige tempi, men vi forsøger at gøre vores bedste. En grunding opvarmning med puls træning ligger ofte til grund for det videre arbejde med kroppen i form af styrke øvelser, og her bruges gerne små redskaber som redondo bolde, håndvægte og store bolde. Musklerne styrkes gennem øvelserne indefra og med det antal gentagelser vi kan klare, og så lidt til. Ikke nødvendigvis hurtige bevægelse, men ligeså meget de langsomme, for at øge udholdenhed og kropsbevidsthed. Der laves stræk øvelser for de relevante muskelgrupper og afsluttes med kropsgennemtænkning.
Yoga- og afspændingsøvelser
Her arbejdes i et roligt tempo, og gerne sit eget. Øvelserne og åndedrættet skulle gerne finde hen, hvor det føles som en naturlig ting at følges ad. Om end det nogle gange kan tage lidt tid. Her arbejdes med øvelserne, så vi er bevidste med om, hvordan det føles i kroppen, mens vi arbejder, og hvad det gør ved kroppen efter øvelsen. Der varieres mellem øvelser i bevægelse og øvelser i stilstand, og hvordan man kan være i det ved brug af åndedræt og med lidt bevægelse.